Sovs i Flyvemaskinen

Denne bog ligger på min mors bogreol:

20130726-234032.jpg

Hver gang, jeg kigger på den, læser min hjerne først titlen som “Sovs i Flyvemaskinen”.
Det, synes jeg, lyder som en meget mere interessant historie, og eftersom ingen andre vil, så har jeg skrevet første kapitel af den:

Kapitel 1
Lone havde netop afleveret det sidste flymåltid, da hun hørte den lyd, som enhver stewardesse frygter mest:
“Hva’ fanden er det her for en grå, menneskeforagtende substans? Jeg har bestilt sauce hollandaise til mit måltid-af-uvis-oprindelse-men-antageligt-relateret-til-pap.”
Lone vendte sig om, halvt vidende hvilket syn der ventede hende. Og ganske rigtigt: Passageren i sæde 27B havde rejst sig i nærkampsstilling med sin plastikgaffel i hånden. Lige nu var han i gang med at designe en art megafon bestående af en “Sådan undgår du at dø ombord på denne Air Køge-flyvning”-folder og en plastikkaffekop.
Inden Lone kunne nå hen til 27B, havde den vrede mand samlet en mindre mængde passagerer, en enkelt stewardesse og andenpiloten om sig, og en demonstration var gået i gang:
“Hvad vil vi ha’?”
“SOOOOOVS!”
“I mener formentligt sauce, ikke sandt?”
“HELT SIKKERT, SURE MAND!”
“Godt. Hvilken slags sauce, og hvornår vil vi ha’ den?”
“HOLLANDAISE OG LIGE NU…ELLER SÅ HURTIGT DET NU LADER SIG GØRE AT TILBEREDE OG SERVERE DEN!”

Lone greb den nærmeste telefon og fik kontakt til piloten:
“Vi har en sovserelateret situation i kabinen.”
“Du mener sikkert en saucerelateret situation, ikke sandt?”
“Hey, det er faktisk seriøst, det her!”
“DET er det. Jeg er så træt af, at folk ikke kan skelne mellem sovs og sauce. Vidste du, at ordet ‘sovs’ blev brugt første gang under indspilningen af ‘Far Til Fire på Rio Bravo’ i 1963?”

Lone kiggede ud i kabinen.
Der var nu tilsyneladende skabt to fraktioner blandt passagererne. Den ene råbte “SOVS SOVS SOVS!”. Den anden skanderede fra deres nyligt nedskrevne manifest “sauce sauce sauce”. Imens fløj madbakker, brækposer og “Shop sort, shop Air Køge!”-magasiner rundt i kabinen.
Lone vendte igen sin opmærksomhed mod piloten i telefonen, og afbrød hans langtrukne enetale om forskellene på sovs og sauce.
“Det er kun prætentiøse idioter, som skelner mellem…”
“Hallo? Rrrgggss, jeg kan ikke rrrgggss høre, hvad du rrrgggs siger. Dårlig for rrrrrrgggggssss bindelse.”
“Er du godt klar over, at hvis man fjerner alle rrrrgggs-pauserne fra din transmission, så mangler der ingen ord? Det er som om, du indsætter rrrgggss-lydene selv og så bare fortsætter sætningen.”
“Rrrrrrrrgggggggggssssss, Roger Ove.”
“Det hedder Roger over, din gamle nar.”
“Det hørte jeg! Du er fyret!”

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s