“…nummer 21″ – frafraklip

Frafraklip fra fraklip fra 1. AKT – Scene 3

FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (hvisker) HA! Denne gang har jeg ham. Det er pisseulovligt at opbevare kød i pizzaovnen, og ISÆR levende kød.
GAMLING I RULLESTOL: HVA’BA’?
SUFFLØR: (hvisker) “hva’ba’?”
GAMLING I RULLESTOL: HVA’BA’?
SUFFLØR: (hvisker) din linie er: “hva’ba’?”
GAMLING I RULLESTOL: (hviskeråber) Det ved jeg sgu godt. Ti nu stille!
SUFFLØR: (hvisker) nej nej, “hva’ba’?” !
GAMLING I RULLESTOL: (rejser sig fra rullestolen og løber hen mod sufflørkassen; råber) Nu lukker du fandme røven!
SUFFLØR: Hvasså? Nej! Jeg mener…hva’ba’?
Publikum: Hahaha!
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: Hahaha!
SUFFLØR: Fuck nu jer! Det er faktisk ret svært at skulle huske, hvad vi lavede i fraklippene.
GAMLING I RULLESTOL: Synes du? Jeg husker det ganske levende. Her, lad mig vise det, hvad vi lavede i fraklippene
SUFFLØR: Åh nej!
GAMLING I RULLESTOL: (Flår suffløren ud af sufflørkassen og tildeler ham anseelige mængder raske slag mod hoved og krop) Nu skal du få så hatten passer. Alternativt skal du få, indtil du kan finde ud af at læse og forstå et manuskript.
SUFFLØR: Av for helvede!
GAMLING I RULLESTOL: Hjalp det på hukommelsen?
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: Hahaha!
Publikum: GAMLING! GAMLING! GAMLING!

TÆPPE

"…nummer 21" – fraklip

Hermed et fraklip fra mit nu populære teaterstykke, “…og en nummer 21 med ekstra ansjoser og peach melba yoghurt, lidt tjept!” (som for øvrigt nu kan læses i rækkefølge under “…nummer 21”).

Fraklip fra 1. AKT – Scene 3
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (hvisker) HA! Denne gang har jeg ham. Det er pisseulovligt at opbevare kød i pizzaovnen, og ISÆR levende kød.
GAMLING I RULLESTOL: HVA’BA’?
SUFFLØR: (hvisker) “hva’ba’?”
GAMLING I RULLESTOL: HVA’BA’?
SUFFLØR: (hvisker) din linie er: “hva’ba’?”
GAMLING I RULLESTOL: (hviskeråber) Det ved jeg sgu godt. Ti nu stille!
SUFFLØR: (hvisker) nej nej, “hva’ba’?” !
GAMLING I RULLESTOL: (rejser sig fra rullestolen og løber hen mod sufflørkassen; råber) Nu lukker du fandme røven!
SUFFLØR: Hva’ba’?
GAMLING I RULLESTOL: (Flår suffløren ud af sufflørkassen og tildeler ham anseelige mængder raske slag mod hoved og krop) Nu skal du få så hatten passer. Alternativt skal du få, indtil du kan finde ud af at læse og forstå et manuskript.
SUFFLØR: (bøjer sig i smerter under næveregnen) Oh ve, oh klage, det gør naller! Yderligere er smerten på det nærmeste uudholdelig.
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (kigger med væmmelse på optrinnet) Uf!
Publikum: (gyser)

TÆPPE

"…og en nummer 21 med ekstra ansjoser og peach melba yoghurt, lidt tjept!", 4. AKT

4. AKT – hvori alles drømme opfyldes (så længe der er tale om mareridt)

Scene 1 – Indenfor i Pizzaria Suzi Quatro Stagioni.
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (iført afdøde Marie-Antoinette; gisper efter vejret; hvisker): Denne trojanske kamphund føles væsentligt mindre, når man er indeni den.
ERIK: (kigger i sin pizzamenu) Ok, hvor kom vi til? Ah, akt 4, scene 1. Min favoritscene i hele stykket.
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: ?
ERIK: Det vil sige, at Fabian fra Fødestyrelsen er indeni min nu afdøde kamphund.
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: Vruf og vov!
ERIK: Hmm, det var sært (kigger i sin pizzamenu igen) Så er vi måske stadig i 1. akt…?
(Telefonen ringer)
ERIK: (Tager telefonen; med overdrevet russisk accent) Pizzaria Suzi Quatro Stagioni, god dag…
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (kravler om bag disken): Så er det nu, imens han er optaget.
ERIK: (river røret væk fra øret; taler ned i trakten) sssshhh, jeg er altså ikke døv. Hvad sku’ det være?
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (bevæger sig op mod fødevarerne på disken)
ERIK: (tager røret op til øret) Hva’ba’? (river røret væk fra øret)
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: Bare det sidste, lille stykke.
ERIK: (Råber ned i trakten) Slap nu af med det råberi, dit blinde spektakel! (smækker røret på)
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (Får halen i klemme mellem telefonrør og telefon) AAAAUUUUUU!
ERIK: MARIE-ANTOINETTE!
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: Nej! Det er mig, Fabian fra Fødevarestyrelsen. Din nemesis!
ERIK: Det kan du selv være!
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: Jaja, det er det, jeg mener: Jeg er din nemesis.
ERIK: Du kan kalde mig, hvad du vil, men jeg kalder dig prinsen på den hvide hest…eller…prinsen i den skidenbrune, døde hund.
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: Hva’ba’?
ERIK: Det hele er ovre. Vi blev gode venner til sidst, sukkermås. Lad os nu have den traditionelle forsoningssex.
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: jamn…

SCENE 2 – Indenfor i Pizzaria Suzi Quatro Stagioni.
(Erik og Fabian fra Fødevarestyrelsen har sex.)

SCENE 3 – Ude foran Pizzaria Suzi Quatro Stagioni.
ERIK: …så du ser nok: Det var kosakkerne, som stod bag det hele.
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (tager sig til sin ene balde) Skide kosakker! (løfter sin knyttede hånd mod himlen) Jeg sværger, jeg ta’r hævn!

TÆPPE

"…og en nummer 21 med ekstra ansjoser og peach melba yoghurt, lidt tjept!", 3. AKT

3. AKT – hvori en hund er en hund er en hest

SCENE 1 – I pizzariaet. Erik har en seriøs snak med sin nyligt afdøde kamphund.

ERIK: Er du så færdig, Marie-Antoinette!
MARIE-ANTOINETTE: …
ERIK: Ja ja ok, det skal nok gå altsammen, Marie-Antoinette.
MARIE-ANTOINETTE: …
ERIK: Hva’ba’?
MARIE-ANTOINETTE: …
ERIK: Er du sikker på det?
MARIE-ANTOINETTE: …
ERIK: Si’r du det? Det skulle ikke undre mig. Han har været efter mig i dagevis.
MARIE-ANTOINETTE: …
ERIK: Ja, jeg ved det. Men denne gang skal jeg vise ham! Fødevarestyrelsen kan gøre, hvad de vil, men de spiller fallit, når de går op imod (slår stolt ud med armene) Pizzaria Suzi Quatro Stagioni.
MARIE-ANTOINETTE: …
ERIK: Hva’ba’?
MARIE-ANTOINETTE: …
ERIK: Så sandt, som det er sagt!

SCENE 2 – På et politikontor. Betjent Uri Geller sidder bag et skrivebord og skriver et brev.
BETJENT URI GELLER: (læser op, imens han skriver) …at du betaler bøden på de 760 kr., ellers kommer bøhmanden og tager dig. Med venlig hilsen politiet…..med kærlig hilsen politiet….hmm nej…..med (k)ærlig hilsen Erling. Sådan der!
BETJENT URI GELLER: (putter brevet i en lyserød kuvert og slikker på et frimærke) AV FOR HELVEDE!
(ud gennem vinduet ses de to diskoteksgæster)
DISKOTEKSGÆST #2: Hahaha!
DISKOTEKSGÆST #1: Hahaha!
BETJENT URI GELLER: (bløder kraftigt ud af munden) Åh nej, diskoteksgæst #1 og #2. Sig ikke, at jeg endnu engang er faldet for det ældgamle trick med at udskifte takkerne på frimærket med NATO-pigtråd.
DISKOTEKSGÆST #2: Det er lige, hvad du er, din gamle tåger!
DISKOTEKSGÆST #1: Det er lige, hvad du er, din gamle tåger!
DISKOTEKSGÆST #2: Det har jeg lige sagt.
DISKOTEKSGÆST #1: Det har jeg lige sagt.
DISKOTEKSGÆST #2: Luk nu røven!
DISKOTEKSGÆST #1: Luk nu røven!
DISKOTEKSGÆST #2: Diskoteksgæst #1 er en nar.
DISKOTEKSGÆST #1: Diskoteksgæst #1 er en nar.
DISKOTEKSGÆST #2: Hahaha!
DISKOTEKSGÆST #1: Hahaha!
BETJENT URI GELLER: (stadig spyttende blod ud af munden) Ses vi nede på disken senere?
DISKOTEKSGÆST #2: Nej.
DISKOTEKSGÆST #1: (på præcist samme tid som Diskoteksgæst #2) Ja! …. satans!
DISKOTEKSGÆST #2: Hahaha!
DISKOTEKSGÆST #1: Luk nu røven!
DISKOTEKSGÆST #2: Luk nu røven!

SCENE 3 – Udenfor Pizzaria Suzi Quatro Stagioni. Fabian fra Fødevarestyrelsen lurer igen bag gamlingen i rullestolen.

ERIK: (lukker den døde kamphund ud af døren) Smut ud med dig og snup lidt frisk luft.
MARIE-ANTOINETTE: (falder til jorden med et KLASK)
ERIK: (synger) Må man ta’ hunden med sig ind i skimlen?…Hey, der var en ide til en ny pizza (lukker døren)
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: Endelig! Her er min chance. Den hund er min billet til at komme uset ind i Pizzaria Suzi Quatro Stagioni.
GAMLING I RULLESTOL: Ja, det ser minsæl sådan ud, gamle ven.
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (kigger mistroisk på gamlingen): hva’…ba’?
GAMLING I RULLESTOL: Kan du slet ikke genkende din gamle ven?
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: Jo, uden problemer. Men du er ikke en af slagsen.
GAMLING I RULLESTOL: Så sandt, så sandt. Nå, hvor kom vi fra? Nåh jo: Hva’ba’?
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: Ti nu, gamling! Jeg har ikke tid til mere pjat fra dig.
GAMLING I RULLESTOL: Hva’…
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: Jeg advarer dig!
GAMLING I RULLESTOL: Ba…
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: Så’ det satme nok! (smøger ærmerne op og forbereder sig på at uddele tørre tæv)
GAMLING I RULLESTOL: ba ba ba Barbara Ann…hvad er der galt? Kan du ikke lide Beach Boys?
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (sænker overrumplet armene) Beach Boys? (ser pludselig rørt ud) Jo. Jo jo. Jeg elsker Beach Boys!
GAMLING I RULLESTOL: (rejser sig fra rullestolen, og rækker en hånd ud mod Fabian fra Fødevarestyrelsen) Skal vi lade hva’er være ba’er og mødes i skønsang?
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (tager imod gamlingens hånd)
BEGGE: (står side om side med armen om hverandre; synger):
Went to a dance, looking for romance.
Saw Barbara Ann, so I thought I’d take a chance.
BETJENT URI GELLER: (har tungen fuld af plastre) Har I tilladelse til at fremføre musikaliteter her?
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (hvisker til gamlingen) Fordømt! Ordensmagten! Ok rolig. Lad mig ordne det her. Du tier bare stille.
GAMLING I RULLESTOL: Hva’ba’?
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (hvisker stadig) Netop! (fremholder sit kort; hæver stemmen) Hr. betjent, som De kan se, er jeg på en under cover mission for…
BETJENT URI GELLER: Fantomet-klubben?
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (nærstuderer sit kort) Hva’? Nej nej! Det er Fødevarestyrelsen.
BETJENT URI GELLER: Det er der ikke rigtigt noget, der tyder på.
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (roder i sine lommer) jo jo, jeg skal bare lige finde det rigtige kort.
GAMLING I RULLESTOL: Til mig sagde han, at det var for Fantomet-klubben, og så hev han mig ud af min rullestol og tvang mig til at synge Beach Boys’ samlede værker.
BETJENT URI GELLER: Ufatteligt!
GAMLING I RULLESTOL: Ja ikk’? Du må hellere tage ham med på stationen.
BETJENT URI GELLER: Nej, jeg mener, det er ufatteligt, at ingen er kommet til skade med den gamle rustbunke der (peger på rullestolen)
GAMLING I RULLESTOL: Ih jo, der er skam kommet mange mennesker til skade med den.
BETJENT URI GELLER: Jamen, så synes jeg, at du og jeg skal tage en tur på stationen.
GAMLING I RULLESTOL: Hva’ba’?
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: Drop det, gamling. Han har luret dig. Alle har luret dig.
GAMLING I RULLESTOL + BETJENT URI GELLER: Hva’ba’?
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: Vorherre til hest, pony, emu og lignende hestedyr. Skal I to ikke bare se at komme afsted til stationen, så vi kan komme videre med historien?!
PUBLIKUM: JO TAK!
BETJENT URI GELLER: (kigger skuffet ud over publikum) Nuvel! Sæt dig, gamling!
GAMLING I RULLESTOL: (sætter sig i sin rullestol) Dette er den værste dag i mit liv. Og det inkluderer dengang Lille Niels rullede mig for en vingummibamse og et spil magnetisk Mikado. Magnado, hed det.
BETJENT URI GELLER: (imens han skubber rullestolen foran sig på vej ud ad scenen) Ja måske indtil videre. Men som den gamle konge sagde: I morgen kommer atter en dag. Og en pige.
GAMLING I RULLESTOL: En sporvogn.
BETJENT URI GELLER: En pige.
GAMLING I RULLESTOL: En sporvogn.
BETJENT URI GELLER: En pige til.
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (samler den livløse Marie-Antoinette op, stirrer vanvittigt frem for sig og derefter ind gennem ruden til Pizzaria Suzi Quatro Stagioni.) Nu går det ned!

TÆPPE

“…og en nummer 21 med ekstra ansjoser og peach melba yoghurt, lidt tjept!”, 2. AKT

2. AKT – hvori Erik går sent i seng efter en hård dag (og som er lige lang nok på trods af en usædvanlig kort scene 2).

SCENE 1 – Et diskotek. To mænd med en puddelhund imellem dem danser linedance til tonerne af tidens popmusik, mens DJ’en forsøger at få mikrofonen til at fungere.
DJ ALLERGITOR: Er (mikrofonstøj) tændt? Hal..(mikrofonstøj). For (mikrofonstøj) hule (mikrofonstøj) min mor i røven (kigger pinligt berørt ud i lokalet og derefter fortrydende på mikrofonen)…Ok, er den der nu?
(Erik kommer ind i lokalet bærende to pizzabakker)
DJ ALLERGITOR: Og det var så Rasmus Seebach med “Skaldet eller ej”.
DISKOTEKSGÆST #1: Spil den med Kool Moe Dee!
DISKOTEKSGÆST #2: Jaaa! Kool Moe Dee!
DJ ALLERGITOR: Luk røven, det er ikke Giro 413, det her.
DISKOTEKSGÆST #1: Fuck dig, playerhater!
DISKOTEKSGÆST #2: Ja, spil Kool Moe Dee eller vi sender Karske Karsten efter dig.
(Almindeligt håndgemæng mellem DJ Allergitor og Karske Karsten)
DISKOTEKSGÆST #2: (råber) Jææææh, Karske Karsten. Bid ham i nyren!
DISKOTEKSGÆST #1: (råber) Karske Karsten! Wuuuuuh!
ERIK: (griber mikrofonen) Hvem har bestilt en nummer 5 og en nummer 8?
KARSKE KARSTEN: (slipper sit bid i DJ Allergitors nyre) Vov!
ERIK: Ok, det bliver 760 kr.
KARSKE KARSTEN: (hopper op på DJ-pulten og kigger anklagende på Erik) Rrrrrr!
ERIK: Nåh nej, jeg mener 76 kr.
KARSKE KARSTEN: (betaler og æder frådende af den ene pizza, imens han skuler ondt rundt på diskotekets øvrige gæster; smeltet ost hængende fra begge mundvige)
ERIK: Mit job her er overstået; og må jeg sige, ganske veludført endda (går op i baren).
ERIK: Bartender! Stik mig intet mindre end din bedste øl af bayersk oprindelse! Hunden betaler!
KARSKE KARSTEN: Grrrrrr!
ERIK: …ikke! Jeg betaler nemlig selv med de penge, jeg just har erhvervet mig gennem ærligt, manuelt arbejde. Her! Jeg er i et storladent humør i dag (stikker bartenderen en 20’er) Køb lidt pænt til konen.
FADER GIPSAFSTØBNING: (kigger bedrøvet på 20’eren og derefter på Erik) Jeg er ikke gift. Jeg lever i cølibat. Men faktisk…
ERIK: (afbryder Fader Gipsafstøbning) Hahaha, fantastisk historie. Nå, jeg er blevet godt stiv, så jeg vil se, om der ikke skulle være nogen fly honeys på dansegulvet. (vakler over til DJ-pulten)
KARSKE KARSTEN: bjæf
ERIK: Hvasså, bæbbe! Skal du med hjem og se fars bov-samling?
KARSKE KARSTEN: (holder pause fra sin pizza og kigger på Erik) Rrrrrg (spiser videre)
ERIK: Fordømt! Endnú engang har jeg købt isbåden i kærlighedens hjemisbil. Farvel, onde verden! (dejser om)

SCENE 2 – Udenfor diskoteket. Fader Gipsafstøbning ses i baggrunden samle Erik op og køre ham væk i en trillebør.

DISKOTEKSGÆST #1: (peger på Erik) Hahaha!
DISKOTEKSGÆST #2: (peger på Erik) Hahaha!
KARSKE KARSTEN: (peger på en chokoladekalender, som hænger på væggen) Så blev det alligevel jul.

SCENE 3 – Udenfor Pizzaria Suzi Quatro Stagioni. Midt om natten. Erik ligger i en trillebør.

ERIK: (vågner; tager sig til hovedet) Oh ve, oh smerte (peger fordømmende ned mod jorden; råber) Ti så stille, regnorme! Kan I ikke forstå, jeg har smerter? Åh, mit hoved.
GAMLING I RULLESTOL: Hva’ba’?
ERIK: (forsøger at rejse sig, men falder tilbage i trillebøren) Buuhuu for mig!
GAMLING I RULLESTOL: Jeg kan ikke høre, hvad De siger, unge mand.
ERIK: Tag dig ikke af mig, gamling. For mig er livet snarligt ovre. I mit hoved er smerter, som ingen mand tidligere har følt. Det sortner for mine øjne. Men jeg fortryder intet. INTET, siger jeg. Heller ikke dengang jeg rullede Lille Niels for en vingummibamse og et spil magnetisk Mikado. Magnado, hed det.
GAMLING I RULLESTOL: HVA’ SA’ DO?
ERIK: (rejser sig op på albuerne) MAG-NA-DO! (trillebøren vælter og Erik vælter ned mod rullestolen, hvor hans næse fanges i hjulets eger) NEEJ! MIN EGEALLERGI!

SCENE 4 – Udenfor Pizzaria Suzi Quatro Stagioni.

GAMLING I RULLESTOL: Hvor blev det unge skarn nu af?
ERIK: (ligger på fortorvet og hulker; nasalt) Åh min næse, min kostbare næse!
GAMLING I RULLESTOL: (ruller hen ad fortorvet og kører i den forbindelse henover Eriks arm) Nå, jeg må også se at komme hen på klinikken. Hva’ba’? JEG SIGER: JEG MÅ OGSÅ….glem det! (ruller afsted)
ERIK: (tager sig med den dårlige arm til næsen og med den gode arm til den dårlige arm) Jeg arme menneske. Hvorfor er verden imod mig? Jeg går i hundene!
GAMLING I RULLESTOL: (synger) Kom maj, du søde milde.
ERIK: (åbner døren til pizzariaet og går ind. Vi ser pizzariaet udefra) Endelig hjemme. Hej Marie-Antoinette.
MARIE-ANTOINETTE: Grrrrr
ERIK: Nej Marie-Antoinette!
MARIE-ANTOINETTE: RRRRRGGGHG!
ERIK: STOP SÅ, Marie-Antoinette!

FADE TO BLACK

ERIK: Nu er jeg satme træt af pis! (lyden af en muskedonner, som lades, høres)

TÆPPE

"…og en nummer 21 med ekstra ansjoser og peach melba yoghurt, lidt tjept!", 1. AKT

“…og en nummer 21 med ekstra ansjoser og peach melba yoghurt, lidt tjept!”

Medvirkende:
Erik
Gamling i rullestol
Marie-Antoinette (Eriks kamphund)
Fabian fra Fødevarestyrelsen
Betjent Uri Geller (betjent)
Fader Gipsafstøbning (bartender)
DJ Allergitor (DJ)
2 diskoteksgæster (gæster. på et diskotek)
Karske Karsten (En puddelhund)

1. AKT – hvori allergier afsløres.

SCENE 1: Udenfor Pizzaria Suzi Quatro Stagioni. Erik er i gang med at åbne. Udenfor står en lang kø af mennesker og venter.

ERIK: (åbner døren og vifter kraftigt med armene) Se så at komme væk med jer, skarn!
(de ventende mennesker skræmmes og løber væk i forskellige retninger. En ældgammel mand i rullestol som tilfældigt var på vej forbi pizzariaet fanger Eriks opmærksomhed)
ERIK: Også dig, gamling! I skal ikke dyrke jeres syge lyster her (sparker til rullestolens ene hjul, men får foden fanget i hjulets eger, imens den øjensynligt døve og uopmærksomme gamling ruller videre med uændret hastighed)
ERIK: (imens han falder og slår sit hoved mod en badebold, som er fastspændt bag på rullestolen) NEEJ! MIN GUMMIALLERGI!

SCENE 2: Indenfor i Pizzaria Suzi Quatro Stagioni. Erik kommer haltende ind. Hans ansigt er fyldt med hævelser som i farve hver især passer til de af badeboldens farver, som ansigtet kom i berøring med.

ERIK: (tager sig til sit ansigt) Oh ve! Jeg arme menneske.
(telefonen ringer)
ERIK: (med overdrevet norsk accent) Pizzaria Suzi Quatro Stagioni, god dag…God dag!…JEG SIGER GOD D…LIGE MEGET!…HVA’ SKA’ DU HA’’? En nummer 5 og en nummer 8. De kan leveres om 20 minutter. TYVE MINUTTER! (hvisker) dit døve spektakel….undskyld hr. Nej nej!, Det var ikke til Dem. Ok ja. (lægger på).
(den fjerne, indelukkede lyd af en gøende kamphund høres)
ERIK: (åbner pizzaovnen) Nåh ja undskyld, Marie-Antoinette.
(Marie-Antoinette hopper ud af ovnen)
ERIK: Så så, lille ven (klapper Marie-Antoinette på hovedet)
MARIE-ANTOINETTE: (snapper efter Eriks hånd): RRRVOFF!
ERIK: (foretager en elegant, næsten ninja-agtig undvigelsesmanøvre) Slap dog af! Jeg har jo sagt undskyld.
MARIE-ANTOINETTE: (snapper igen efter Eriks hånd, men rammer i stedet hans ben, som vi nu ser, er udskiftet med et baseballbat af aluminium) (hyler, løber mod bagindgangen) RRRUUUUuuuuv.
ERIK: (samler Marie-Antoinettes tænder op og kigger efter hende, mens hun løber væk) Dovne hund!

SCENE 3: Udenfor pizzariaet. Gamlingen i rullestolen er ikke nået videre, siden vi så ham sidst, men fortsætter med uændret hastighed. En skummelt udseende herre holder sig ude af syne fra pizzariaet ved at bøje sig forover ved siden af rullestolen ud mod gaden, mens han skuler ind mod Erik.

FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (hvisker) HA! Denne gang har jeg ham. Det er pisseulovligt at opbevare kød i pizzaovnen, og ISÆR levende kød.
GAMLING I RULLESTOL: HVA’BA’?
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (råber) JEG SIGER, DET ER PISSEULOVLIGT…
(flere forbipasserende vender blikket mod Fabian Fra Fødevarestyrelsen)
[note til castingansvarlig fra manuskriptforfatter: Få fat i statister som kan spille de forbipasserende på dette sted i scenen, gerne 3-4 stykker]
[note til manuskriptforfatter fra castingansvarlig: sådan noget skriver man under Medvirkende. Det er sgu da alt for sent nu. Kæft hvor er det bare uprofessionelt, det her. Jeg siger op! Farvel!]
[note til regissør fra manuskriptforfatter: hey, vi skal bruge 3-4 papfigurer som statister. Kan du lave det sådan, så det kommer til at se realistisk ud, når de bevæger sig henover scenen? Fx stille dem på en trækvogn, som du så hiver henover scenen.]
[note til castingansvarlig fra regissør : hey, er du smuttet? Ellers vil jeg gerne med…hallo? Pis!]
[note til manuskriptforfatter fra regissør: trækvogn og 4x papfigurer fra Blockbuster. Forstået]
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (hvisker igen):…glemt det!
GAMLING I RULLESTOL: Hvad siger De, unge mand!
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (hviskeråber) Ti nu stille, gamling! (sparker til rullestolens andet hjul, men får foden fanget i hjulets eger).
FABIAN FRA FØDEVARESTYRELSEN: (imens han falder mod kantstenen, hovedet først): NEEJ! MIN KANTSTENSALLERGI!

TÆPPE.